Brandalarmer

Brandalarmerne på ejendommen er koblet til fast 230V strøm og har samtidig et batteri som backup.

Når en alarm registrerer noget der kan være røg, så sender den signal til de omkring liggende alarmer, som dermed også hyler højt. Dette øger sikkerheden, da flere får mulighed for at vågne og komme ud i god tid, inden en eventuel brand spreder sig.

Alarmerne er IKKE koblet op på alarmcentralen og man skal derfor tage kontakt til alarmcentralen på tlf. 112 ved brand.


Instruks ved lavt batteri

Når backup batteriet i alarmen snart er løbet tør, vil alarmen begynde at bibbe med lidt mellemrum, ligesom de fleste brandalarmer gør.
Når dette sker er det nemmeste at sørge for at melde lavt batteri ind til Ren Ejendomsservice på [email protected] med angivelse af hvor præcis alarmen sidder (fx opgang, for- eller bagtrappe og etage).

Hvis alarmen bipper ofte nok til at det forstyrrer nattesøvnen, kan man trykke på den store knap midt på alarmen, hvorefter lavt-batteri bippet vil være stille i op til 12 timer.

Hvis dette ikke virker, kan man vælge selv at skifte batteriet. Alarmen bruger et almindeligt 9V batteri (kaldet 6LR61 eller "E"). Batterier af denne type kan købes i de fleste kiosker og alle supermarkeder. Se vejledningen herunder for hvordan du skifter batteriet.

Det er STRENGT forbudt at pille en alarm ned ved lavt batteri. Den skal altid sættes op igen med et frisk batteri eller gøres lydløs i 12 timer. Sørg for at kontakte Ren Ejendomsservice med det samme, da det dermed mindsker tiden at man skal høre på den.



Instruks til beboere ved fejl på brandalarmer

Hvis en alarm ved en fejl registrerer at der er røg, så vil den, som beskrevet herover, sende signal om dette til de andre brandalarmer. Det er derfor vigtigt hvis dette sker, at man finder den alarm som er skyld i fejlalarmen. Gør dette ved at følge nedenstående instruks.

OBS: Vigtigt at instruksen følges nøje, når man som beboer selv piller alarmer ned.

  1. Find alarm som lyser rødt, det er den der er blevet aktiveret.
  2. Hold splitten i siden af alarmen op mod loftet og skub alarmen i retning væk fra splitten, parallelt med loftet (se billeder)
  3. Fjern batteriet
  4. Pust eller støvsug alarmen igennem
  5. Sæt batteriet i alarmen igen
  6. Sæt alarmen på plads igen. De 3 plastiksplitter på alarmen skal sættes ind i de 3 huller i holderen og alarmen skal skubbes i modsatte retning
  7. Hvis alarmen stadig hyler, skal den nulstilles, ved at trykke på den store knap midt på alarmen, i 6 sek (dette sender også et reset rundt til de omkring liggende alarmer)
  8. Skulle dette ikke hjælpe skal du tage alarmen ned igen, fjerne batteriet, lægge den et sikkert sted på gulvet tæt på der hvor den sad og fejlmelde denne til Ren-Ejendomsservice, helst via mail : [email protected] med oplysninger om præcis placering af den nedtagne brandalarm

Ved akut behov for hjælp kontakt Ren-Ejendomsservice via tlf : 35 36 13 57.

Oplys hvad der er galt og hvor det er galt, så vil tekniker blive bestilt og komme ud, hurtigst muligt.